KaffeKøbenhavn 55 personlige kaffebarer & 1 kaffeknallert er en hyldest til de mange personlige kaffebarer i København og deres ejere for kunsten at skabe gode kaffeoplevelser. Guiden gør dig klog på kaffe, så du ved, hvad kaffetavlen betyder, og kan kende forskel på f.eks. en cortado, americano og pour over og lysristet og mørkristet kaffe.
Er du vild med kaffe? Og vil du gerne drikke den på kaffebarer?
Så har du nu mulighed for at smage dig gennem kaffens København med den her guide, hvor du besøger 55 personlige kaffebarer samt 1 kaffeknallert.
Barista Anja Olsen viser vej til de københavnske bydeles mange personlige kaffebarer, så du finder dem, der passer bedst til din smag. Du bliver præsenteret for kaffebarer, du måske ikke vidste eksisterede, og får finurlige historier om dem, du måske kender. Ud over konkrete beskrivelser af de udvalgte kaffesteder får du serveret kaffepauser, som er portrætter af de største københavnske kaffepersonligheder. Mød Ricco Sørensen fra Riccos, Klaus Thomsen fra Coffee Collective, Jonas Gehl fra Prolog Coffee Bar og Esben Piber fra La Cabra samt Sine Klejs Gren fra Holy Bean, en af Danmarks kun to kvindeligeristemestre.