Secondhandhjørnet

I Butik Gejst finder du vores lille lækre secondhand afdeling med sko og tøj. Her kan du købe skønne secondhand-fund eller du kan selv kigge forbi med dine fejlkøb eller dejlige tøj, du bare ikke får brugt. Jeg vil gerne hjælpe dig med at sælge det.
Jeg elsker idéen om, at andre kan få glæde af tøj, der bestemt ikke har udtjent sit formål endnu. Vi skal passe på vores jord, og det gør vi blandt andet ved at nedbringe forbruget af f.eks. nyproduceret tøj.
Hvordan fungerer det?

Jeg tilbyder salg af dit tøj via en kommissionsaftale med 50/50% fordeling.  Afdelingen finder du bagerst i butikken med et meget spændende udvalg.

Jeg tager imod tøj som:

  • Er as good as new – dvs. tøjet skal være i super god stand samt være vasket og strøget / renset
  • Er i lækker kvalitet – det kan være high street, high end eller vintage og udvælges efter, hvad der vurderes at passe ind i butikkens koncept og stil
  • Er aktuel for årstiden – og som udgangspunkt ikke er mere end et par sæsoner gammelt
  • Der kan tages enkelte sko/støvler ind som stort set er ubrugte!

Sådan gør du hjemme:

  • Kig dit tøj igennem efter ovenstående kriterier (Husk tøj med fejl, huller og mangler modtages ikke)
  • Medbring max 10 items pr. gang til vurdering
  • Gør dig overvejelser om dine prisforventninger
  • Kig ind i butikken, når det passer dig.

 Når du kommer med dit tøj til indlevering:

  • Der er ingen specielle indleveringstidspunkter – men det er dog ikke altid, jeg har tid til at kigge dit tøj igennem med det samme. Du er i de tilfælde velkommen til at udfylde kommissionsaftalen og lave et drop-off. Så kontakter jeg dig, når jeg har kigget tingene igennem
  • Så gennemgår vi sammen dit tøj og evt. sko og finder i samarbejde en pris
  • Så udfylder vi en kommissionsaftale, hvor dine personlige oplysninger samt hvilke varer og den aftalte pris fremgår
  • Kommissionsaftalen underskrives af os begge – og du bedes tage et foto med din mobil som kopi.
  • Varerne er i kommission i 5 uger

Det økonomiske fungerer således:

  • Kommissionsaftalen er 50/50 – dvs. du får 50% af det beløb din vare sælges for
  • Vær opmærksom på, at Butik Gejst altid har ret til at nedjustere prisen med 10% for at imødegå et salg
  • Ved udløb af kommissions-perioden afregnes for de solgte varer. (Beløbet afregnet senest 14 dage efter udløb af aftalen)
  • Beløbet overføres som udgangspunkt på mobilepay

OBS:

Alle varer i kommission indleveres på eget ansvar. Vi gør selvfølgelig alt for at passe på tingene og har overvågning i butikken. Skulle det ske at en vare går i stykker eller forsvinder i butikken, så er et din egen indboforsikring, der skal dække.

Vil du give det tøj du ikke får solgt til velgørende formål?

  • Eventuelle ikke solgte varer bedes afhentes indenfor 14 dage efter udløb af kommissionsaftalen – ellers doneres tingene til velgørende formål. Jeg har meget begrænset lagerplads.

HUSK:

HOLD ØJE MED INSTAGRAM OG FACEBOOK – HER VIL DU KUNNE LÆSE OM DER EKS. ER STOP FOR INDLEVERING ELLER OM DER ER SÆRLIGT TØJ VI EFTERSØGER MV.

Enough – et smykkemærke med en mission

Helle Østergaard er grundlægger af Enough As. Enoughs design er dansk, men håndlavet i Indien med masser af kærlighed. Universet af smykkerne er farverige, som består af blandt andet halvædelstene, sølv og 18 karat forgyldt sølv. Hvorfor dette smykke brand passer godt ind i Butik Gejst er fordi, at det er et unikt design som også har en historie at fortælle, og som gør noget godt for andre – “The brand mission is to create something unique that through its success can help people with a better livelihood”.

Helles ide til Enough var ret tilfældig – hun har arbejdet i modeindustrien i mange år, og derfor rejst meget rundt i Indien som indkøber af læder. Efter 15 år ville Helle gerne prøve noget andet, og besluttede sig for at rejse rundt i Indien igen nu som turist, fordi hun gerne ville se alle de seværdigheder og ikke bare hotellerne – Indien gav Helle på det tidspunkt det hun havde brug for. Inden længe stod Helle i en krystal butik, og Enough blev til.

Helle er inspireret af farverne og smykkerne, som findes i Indien, og synes derfor vi nordboer også skulle have glæde af dem.

Missionen at skabe noget unikt, der gennem sin succes kan hjælpe de folk i Indien, som producerer smykkerne til at få en bedre hverdag – man kan sige noget der gør en forskel i verden. Derfor er den personlige relation til leverandørerne vigtig, så de får lige så meget ud af det som hende. Derfor vælger hun sine leverandører med omhu, så hun vælger ikke den første og bedste til at kreere sine smykker. Eksempelvis har hun gang i nye projekter med kimonoer, hvor hendes leverandør er en lille familieejet systue. Helle vælger den familieejet systue, fordi at hun netop kan se det gør noget godt for dem, og samtidig gør de noget godt for hende.

Så endnu en gang, med Helles mission passer Enough brandet perfekt ind i Gejst. Der er en form for bæredygtighed, retfærdighed og historie til, og så er smykkerne jo bare SÅ flotte. I butikken finder du fingerringe, øreringe, halskæder, armbånd og armringe fra Enough – måske kimonoerne snart også kan findes? 🙂


Relove and Roses

Butik Gejst, som du nok ved, går ind for genbrug, det bæredygtige og upcoming design. Jeg elsker de ting, som giver mening, og der har en historie at fortælle. Det er spændende, interessant, og jeg elsker når folk har historier at fortælle – og hvis man kan overføre det til tøj, synes jeg bare det bliver endnu federe. Derfor passer Relove and Roses perfekt ind i butikken. Relove and Roses er grundlagt af Mia Staunsager. Mærket består af sindssygt fine “genbrugs” kimonoer, hårbånd, make-up tasker, tasker og puder, der bliver syet af smukke indiske vintage silke- og bomuldssarier og silke fra japanske vintage kimonoer. Derudover findes der også perlearmbånd af fine glasperler, lavet af kvinder i Nepal. Alt er unika upcycling, genbrug og vintage – enten i deres oprindelige form eller omdannet til nye ting. I Gejst finder du et udvalg af kimonoerne, hårbånd, armbåndene, make-up taskerne og puder.

Min praktikant Pia Vestmar har lavet et interview over telefonen sammen med Mia, så I også kan se hvad Mia laver, tankerne bag Relove and Roses, og alle de andre spændende ting, der er at fortælle:

Tanken bag hele Relove and Roses er genbrug – genbrug af alle de smukke materialer og kreationer der rundt omkring i verden – “der er så mange ting i verden i forvejen, at vi lige så godt kan genbruge det”. Mia er fascineret af historien, som et stykke tøj kan have – det har været vidne til andres liv og traditioner, og at en ny kvinde vil købe det, glædes over det og fortsætte historien. Først startede kreationerne af hårbåndene, og derefter kom alt det andet til.

Mia designer selv alle de ting som er lavet i Danmark og Indien. Vintage tingene, hvor det bl.a. kan være japanske kimonoer, uzbekiske kåber, vietnamesiske tribal jakker, køber hun hjem og ofte bruges de som de er. Nogle gange skal de repareres lidt eller sy en lomme på eller andet, men oftest sælges de videre i deres oprindelige form.

 

Jeg spurgte desuden om, hvordan Mia ellers bruger genbrug selv i sin hverdag, og hvordan hun gør verden opmærksom på, at genbrug er noget alle burde gøre. Hertil kom svarene ud om, at loppemarkeder er et hit hos Mia, og hendes familie – her finder hun fx alt sit tøj selv, mikser det sammen, og mikser det også nogen gange sammen med de kreationer, som hun selv sælger/designer. Mia har altid gået på loppemarkeder, og har forsøgt at føre genbrugs genet videre til sine børn, fordi hun også vil vise dem, at det vigtigt og smart for verden – igen driver genbrugstanken hende. Børnene har altid enten fundet legetøj, tøj, og hendes 23-årige datter er også blevet en flittig bruger. Det er noget, som Mia er stolt af, og håber det går videre.

Mia har forstået det – genbrug er fedt og bæredygtigt for os alle sammen!

Historien bag Gejst

D. 19. april 2015 slog Butik Gejst dørene op for første gang, og jeg havde mega store sommerfugle i maven og et kæmpe smil på læben – Sommerfuglene er nu blevet til en daglig fornøjelse, og det store smil har jeg stadig.

Jeg er ofte blevet spurgt om, hvordan jeg fik idéen til butikken – og for at være ærlig, så er det godt nok svært lige at sige hvordan præcist…. Idéen havde så længe ligget og boblet og spiret, at den bare var nødt til at blive gjort til virkelighed – og jeg ku´ bare ikke lade være!

Butik Gejst er således udsprunget af en drøm og en idé om at skabe et sted med sjæl, historie, kant og overraskelser, tid til refleksion og plads til grin samt massevis af lækkerier til dig selv og dit hjem. I butikken finder du derfor nyt design fra talentfulde upcoming designere og kunstnere, håndplukket og nøje udvalgte retrofund, en smagfuld kjole- og stillet byttehandel, skønt secondhandtøj samt en café, hvor du kan nyde din kaffe og finde et lille varieret udvalg af sødt dertil.

Udover min ambition om at skabe en cool og nytænkende butik fyldt med lækkert til ham, hende og boligen, så er jeg optaget af at gøre butikken til et særligt sted med plads til refleksion, gode snakke og grin, udveksling af både historier, ideer og tøj. Og måske der på baggrund heraf opstår nye ideer, fællesskaber og netværk. Føler kunderne de har fået en god oplevelse – og går de glade ud af døren – så er min mission lykkedes.

I butikken vil du til dagligt møde mig – men da butikken er blevet et familieprojekt, så kan du
også ofte møde min mand Palle og vores to piger.
Jeg byder dig hermed hjertelig velkommen til Butik Gejst – vi ses!

Mange hilsner Sofie